Lokale Dråber

Vendsyssel og Hanherred byder på en verden af smagsoplevelser med lokalt brygget øl, prisvindende gin, aromatisk mjød og karakterfulde vine – alt fremstillet med passion og dedikation.

Her finder du både håndværksbryggerier, destillerier og vinproducenter, der med lokale råvarer og stolte traditioner skaber unikke drikkevarer med dybde og historie. Dyk ned i de smagsrige dråber og find vej til de mange spændende producenter!

BANGSBO BREWING COMPANY 

Søndergade 30A
9900 Frederikshavn

Vi er to passionerede ølfolk, som gerne vil give Frederikshavnerne og andet godtfolk en god øloplevelse.

At nyde et godt glas øl er en social begivenhed, og det har vi prøvet at understrege i vores Taproom, hvor man ikke sidder alene ved et bord.

Vi brygger øl som vi selv gerne vil nyde, og vi har en meget bred smag, så der vil være øl for enhver.

Følg os på Facebook for at se evt. ændringer i åbningstiderne.

Facebook

 

 

NY NORDISK MJØD

Skansegade 27
9900 Frederikshavn
Tel. 40 55 65 12
Facebook
Instagram

Ny Nordisk Mjød er et mindre mjødbryggeri beliggende i Frederikshavn.

Vores specialiteter er aroniamjød og æblemjød fremstillet af lokal høstet frugt.

Vi producerer også gin, tonic, valnøddesnaps og porserakkelsnaps.

Vi anvender usprøjtet eller økologisk frugt.

 

SAXTRUP VINGAARD

Saxtrupvej 101, Bjergby
9800 Hjørring
Tel. 51 18 32 76 / 30 24 37 99
vingaard@saxtrup.dk
www.saxtrup.dk 
Facebook
Instagram

Den økologiske vingård, Saxtrup Vingaard, i Bjergby, nord for Hjørring, ejes og drives af Susanne og Søren Mikkelsen.

Den nordjyske vinbonde dyrker sorterne Riesel, Cabernet Blanc, Johanniter, Muscaris og Souvignier Gris og specialiserer sig i mousserende vin i topklasse. Druerne dyrkes, høstes og vinificeres på stedet.

Vingården arbejder tæt sammen med kokke og sommelierer om, hvordan mousserende vin og mad kan give den fuldendte oplevelse.
”New Nordic Sparkling Wine” er konceptet, som kan opleves ved besøg på vingården (aftales pr. telefon, mindst 6 personer).

Åbent: Kontakt vinbonden telefonisk for bestilling, aftale om besøg eller vinsmagning.

 

 

 

 

TRANUM MØLLE DESTILLERI

Tranhøj 33, Tranum
9460 Brovst
Tel. 31 42 53 56
ulrik@tranummølle.dk
www.tranummølle.dk
Facebook
Instagram

Tranum Mølle Destilleri er etableret i den gamle kornmølle i Tranum ved Jammerbugten.

Vi fremstiller snapse og prisvindende gin, og vi lægger vægt på solide smagsoplevelser, der er ud over det sædvanlige.

Vi har butik, men henviser til vores forhandlerliste på www.tranummølle.dk.

 

 

 

VRÅ BRYGHUS & BRYGGERI

Jernbanegade 7
9760 Vrå
Tel. 88 44 25 50
kontakt@vraabryggeri.dk
www.vraabryggeri.dk
Facebook

Vrå Bryghus & Bryggeri er Danmarks første socialøkonomiske bryghus, som ligger i den gamle stationsbygning i Vrå. Vi brygger traditionsrig, velsmagende øl til den almindelige ølnyder og glade mennesker.

Vi arbejder så vidt muligt bæredygtigt og bruger gerne lokale råvarer. Vi brygger f.eks. med malt fra Lophave Hereford. Når øllet er færdigt køres restproduktet (masken) tilbage til Lophave Hereford, hvor køerne får det som foder.

Vores øl-serie fra Ingstrup Mejeri er brygget med restproduktet (valle) fra osteproduktionen.

Kom og besøg os i Bryggerstuen og følg os på Facebook.

Åbent: Onsdag-torsdag 11-15 / Fredag 11-19 / Lørdag 11-18

 

Mød os her

Du kan møde os til lokale råvaremarkeder, markedsdage og andre lokale events i hele Nordjylland.

På vores Facebookside opdaterer vi dig løbende om nye produkter og events samt fortæller de gode historier fra marken.

Er du helt lokal, kan du melde dig ind i vores Facebookgruppe, hvor vi også deler producenternes opslag, så du kommer endnu tættere på de lokale varer.

Facebookgruppen

Vendsyssel Fødevarer gør lokale fødevarer synlige

Foreningen Vendsyssel Fødevarer er fødevareproducenternes egen forening. Vi arbejder for større synlighed og tilgængelighed – det skal være nemmere for dig som forbruger eller indkøber at finde de gode lokale fødevarer.
Vi tilbyder producenterne fælles markedsføring, ny viden og et godt netværk. Sammen er vi stærkere !

   Se guiden her >

Vendsyssel Fødevarer gør lokale fødevarer synlige

Foreningen Vendsyssel Fødevarer er fødevareproducenternes egen forening. Vi arbejder for større synlighed og tilgængelighed, så det bliver nemmere for dig at finde de gode lokale fødevarer.

Som medlem får du fælles markedsføring, ny viden og et godt netværk.

Sammen er vi stærkere !