Grøntsager, frugt og bær produceret i Vendsyssel og Hanherred
I hele landsdelen er der et væld af lokale friske grøntsager, frugt og bær. Vi byder på mere end 15 forskellige kartoffelsorter – heraf mange specialkartofler. Du finder mange forskellige typer af grøntsager, masser af frugt og i sæsonen ikke mindst de dejligste søde jordbær!
Besøg de lokale producenter og oplev kvaliteten og den store variation.

DEN GRØNNE VOGN
Nydalvej 2, Lønstrup
9800 Hjørring
Tel. 21 72 14 27
Vi fremstiller grøntsager fra frø til bord og sælger produkterne i Den Grønne Vogn tæt på Lønstrup.
Vi dyrker ca. 40 forskellige slags grøntsager i forskellig form og farve – tomater, gulerødder, kartofler.
Vi lægger vægt på bæredygtighed og hensyn til miljøet. I Den Grønne Vogn finder du friske varer hver dag.
Åbent: Hver dag kl. 10-18

ESKEBÆK GRØNT
Hjørringvej 295, Mejling
9900 Frederikshavn
Tel. 61 30 14 85
Vi dyrker økologiske grøntsager og bær.
Vi sælger vore egne produkter i selvbetjeningsbutikken. I den betjente butik sælger vi økologiske og lokale kolonialvarer. Bl.a. olier, krydderier, marmelader, gryn, mel, vin, gin, mjød samt glutenfri produkter. Fryseren er fyldt med økologisk gris, kalv, lam, kylling og is.
Åbningstider betjent butik: Mandag-tirsdag: Efter aftale / Onsdag-fredag 13-17 / Lørdag-søndag 12-17
Selvbetjening: Alle dage 9-19

GRØNTSAGSGÅRDEN
Snabhedevej 60
9700 Øster Brønderslev
Tel. 30 50 32 99
Mail: snabhedevej60@gmail.com
fb/ Grøntsagsgården vDorthe Sidelmann
Grøntsagsgården er beliggende lige udenfor Øster Brønderslev. Alt efter sæsonen tilbyder vi friske kartofler, aspargeskartofler, gulerødder, squash, rødbeder, ærter, jordbær, rabarber, løg, grønkål, hasselnødder og andre efterårsgrøntsager.
Hele året er der friske landæg og lejlighedsvis kalvekød samt syltede produkter: syltede squash, pickles, æblemos og syltede rødbeder.
Åbent: Hver dag 8-20 – selvbetjening.
Bemandet betjening 16.30-20.00.
Forudbestilling af større mængder via telefon, mail eller Facebook.

HALDAGER BÆR
Haldagervej 293, 9440 Aabybro
Tel. 40 45 91 34
www.haldager.dk
Familien Mogensen dyrker jordbær, ærter og kartofler. Vi plukker bærrene tidligt om morgenen og leverer direkte til butikker i sommerlandet og nærområdet. Produkterne kan desuden købes i vores salgsbod og på Råvaremarkedet i Blokhus.
I sæsonen er der mulighed for jordbærselvpluk – se på haldager.dk
Åbent: Alle dage kl. 12-18

JENSEN JORDBÆR
Hestvangvej 6, Karup
9300 Sæby
Tel. 21 21 92 22
Mail: info@jensenjordbaer.dk
www.jensenjordbær.dk
Hos Jensen Jordbær dyrker vi ca. 11 ha. med jordbær i flere forskellige sorter samt ærter, rabarber og kartofler.
Hver søndag i juli kl. 11 bager vi pandekager med bondekonens hjemmelavede jordbærsyltetøj til. Der er altid saftevand, kaffe og the på kanden.
Åbent: Hver dag kl. 9-18 fra medio juni til primo august.
Pluk selv samt salg fra bod.

LUNDEN GÅRDBUTIK
Gl. Klæstrupvej 61
9740 Jerslev J
Tel. 40 46 20 38
Mail: lunden61@yahoo.dk
Vi dyrker jordbær og kartofler, som sælges i vores gårdbutik. Sæson fra sidst i maj med nye kartofler og jordbær.
Æg, kartofler og marmelade sælges hele året. Marmeladen er fremstillet af egne jordbær og produceret på Hybengården.
Vi sælger også grydeklare skrællede kartofler.
Åbent: Alle årets dage fra 10-18

LYKKESHOLM ÆBLER
Øster Thirupvej 91,
9800 Hjørring
Tel. 24 41 15 35
Mail: urban@mail.dk
www.lykkesholmæbler.dk
Lykkesholm er en lille æbleplantage med ca. 1.500 træer. Vi vægter den gode smag og forskellighed ved vore 7 forskellige æblesorter.
Vi har desuden en lille produktion af pærer og solbær. Mulighed for selvpluk ved Åbent Hus arrangementer eller efter telefonisk henvendelse.
Åbent: Al produktion sælges ved vejbod fra sæsonstart ultimo august til ca 1. april.
Der er mulighed for selvpluk på udvalgte dage efter telefonisk henvendelse.

MARKLIV
Mads Rubæk
Boruphedevej 37
9760 Vrå
Tel. 31 79 05 11
www.markliv.nu
Markliv er et økologisk landbrug ved Vrå, der producerer grøntsager, krydderurter, blomster og bær. Vi har 1 hektar forvokset køkkenhave, hvor jorden dyrkes regenerativt – en bæredygtig dyrkningsmetode.
Vejen fra jord til bord er kort, og det giver dig sunde og friske varer.
Åbent: Juni-August – Alle dage 10 – 17
September-oktober – Fredag-søndag 10 – 15

NATURBRUGET TRANUM
Ejstrupvej 12, Tranum
9460 Brovst
Tel. 40 57 05 65
fb/ Naturbruget Tranum Ejstrupvej
Vi dyrker over 40 slags økologiske grøntsager, frugt og 15 kartoffelsorter.
Vi har fokus på sunde råvarer og dyrker traditionelle samt specielle grøntsager bl.a. lilla kinakål, rød bladselleri, lilla blomkål, palmekål, sorte ræddiker.
Pesto, saft og sylt af gårdens produkter.
Åbent: Vejbod er døgnåbent fra juni til frosten kommer.

GÅRDBUTIKKEN NY HELLESTED
Ålborgvej 774
9320 Hjallerup
Tlf. 40 61 19 92
Mail: hanneogolekristensen@gmail.com
Gårdbutikken Ny Hellested ligger i smørhullet af Østvendsyssel lidt syd for Hjallerup. Vi forhandler gode, nordjyske råvarer fra lokale fødevareproducenter. Danske kartofler, friske jordbær, grøntsager, honning, vin, gin, marmelade mm. Der kommer løbende nye varer i sortimentet. Kig ind, der er altid kaffe på kanden.
Åbent: I sommerperioden er der åbent dagligt fra kl 13.00-17.30 og weekend 10.00-14.00.
I vinterperioden: check vores Facebookside for opdateringer.

SKOVLYKÅL
Kringelhedevej 37
9300 Sæby
Tel. 98 46 06 07
Mail: a-g-larsen@live.dk
www.skovlykaal.dk
Skovlykål er en lille familievirksomhed, som har specialiseret sig i at lave vendsysselsk grønlangkål efter gammeldags principper.
Grønkålsbollerne sælges i små kasser af 500 g til detailhandlen og til slagterforretninger i poser á ca. 4 kg.
Vi har salg til private direkte fra gården.

SPIRELI MIKROGRØNT
Tranekærvej 141
9490 Kaas
Tlf. 27202721
E-mail: hey@spireli.dk
Kontakt: Simon Clausen
www.spireli.dk
Spireli er en lille producent af økologisk mikrogrønt, som ligger ved Kås. Produktionen sker året rundt efter principperne i vertikal farming.
Mikrogrønt er f.eks. ærteskud, solsikke, lilla og pink radise, solsikke og amaranth. Sælges også i mix bokse.
Simon dyrker de skønne, sunde spirer og sælger dem til restauranter, butikker, på markeder, og private kan bestille på www.spireli.dk.
Mikrogrønt kan anvendes til stort set al madlavning – salater, smørrebrød, pynt. Simon kalder det “slik for voksne”!
Åbent: Bestil via www.spireli.dk eller kontakt tel. 2720 2721.

STENSGÅRD JORDBÆR
Stensgårdsvej 45 Nørre Harritslev
9800 Hjørring
Tel. 98 92 27 77
www.stensgårdjordbær.dk
Stensgård Jordbær er et af de mest traditionsrige pluk-selv jordbær landbrug i Vendsyssel, som i mere end 30 år har produceret velsmagende jordbær og solbær. Tag familien med og få en dejlig oplevelse på landet.
Åbent: Pluk-selv og færdigplukkede jordbær i sæsonen.
Mød os på råvaremarkeder og markedsdage
Vores medlemmer deltager i forskellige lokale råvaremarkeder, markedsdage og andre lokale events i hele Nordjylland.
I Facebook gruppen Vendsyssel Fødevarer opdaterer vi dig løbende om lokale fødevareproducenter og events. Vi vil gerne give dig inspiration og hjælp til at handle lokale fødevarer.
Vendsyssel Fødevarer på Facebook
Vendsyssel Fødevarer gør de lokale fødevarer synlige
Foreningen Vendsyssel Fødevarer er fødevareproducenternes egen forening. Vi arbejder for større synlighed og tilgængelighed – det skal være nemmere for dig som forbruger eller indkøber at finde de gode lokale fødevarer.
Vi tilbyder producenterne fælles markedsføring, ny viden og et godt netværk. Sammen er vi stærkere !